Udearealer - Guide
Byg en terrasse der holder i tyve år
De fleste terrasser fejler ikke på brædderne. De fejler på bunden. Derfor ligger det vigtigste arbejde under overfladen, dér hvor holdbarheden bliver afgjort.
En terrasse er to ting på én gang. Den ene er den flotte overflade af brædder, som alle lægger mærke til. Den anden er en usynlig konstruktion af grus og komprimering nede i jorden, som ingen ser, men som afgør det hele. Lægger man kræfterne det rigtige sted, ligger terrassen smukt om tyve år. Lægger man dem det forkerte sted, synker den efter den første vinter.
Her er hele historien, fra hvordan terrassen er bygget op, til fald, komprimering, ventilation, strøer og brædder. Læs den i fred. Der er ingen, der skal sælge dig noget, og det meste står lige så godt på egne ben, om du går i gang i weekenden eller bare går og drømmer om det.
Sådan er en terrasse bygget op
Tænk terrassen nedefra og op. Nederst ligger råjorden, altså den jord der er tilbage, når muld og græs er gravet væk. Oven på den kommer en fiberdug, et tyndt filtlag der holder ukrudtet nede og forhindrer jorden i at blande sig op i gruset. Så følger det vigtigste lag af dem alle: stabilgrus, en blanding af knuste sten i forskellige størrelser, der pakker sig sammen til en stenhård bund, så snart den bliver komprimeret.
Oven på den faste bund ligger strøerne, de aflange lister eller justerbare fødder, som brædderne sidder fast på. Og øverst ligger terrassebrædderne med en smal luft imellem. Hvert lag har sin opgave, men når en terrasse svigter, er det næsten altid gruslaget, der ikke blev pakket godt nok.
Mål op og giv terrassen fald
Begynd med at sætte terrassen af med snore og pløkke i de mål, den skal have. En lang lige liste og et godt vaterpas er nok, men en lasernivelle gør det nemmere. Det vigtigste tal i hele projektet er faldet. Terrassen skal hælde omkring halvanden centimeter for hver meter, den strækker sig væk fra huset.
Faldet kan man ikke se med det blotte øje, men træet mærker det resten af sin levetid. Uden fald samler vandet sig i pytter, suger ind i træet og bliver stående ind mod muren. Med fald løber regnen af hver gang, og terrassen tørrer hurtigt igen. Sæt faldet af allerede nu med snorene, så der er en klar linje at rette ind efter hele vejen.
Bunden afgør det hele
Nu kommer det arbejde, der afgør, om terrassen stadig ligger lige om fem år. Grav muld og græs af, og kom et godt stykke ned, så der er plads til et bærende lag stabilgrus. På fast jord regner man med mindst femten til tyve centimeter grus under strøerne. Er jorden blød, leret eller fyldt op, skal man dybere ned og have mere grus i.
Læg fiberdugen i bunden og et stykke op ad siderne. Fyld så stabilgrus i, men ikke det hele på én gang. Kom et lag på omkring ti centimeter, og komprimer det helt, før næste lag kommer på. En pladevibrator kørt frem og tilbage over hvert lag presser stenene sammen, så de låser hinanden og holder op med at flytte sig. Det er den eneste vej til en bund, der bærer.
Sørg samtidig for, at der er luft nok under terrassen. Træet skal kunne ånde nedefra, ellers rådner det indefra. Hold typisk ti til femten centimeter fri højde fra jorden op til undersiden af strøerne, så luften kan cirkulere og fugten slippe væk.
Det er fristende at skyde genvej her, for det er hårdt, og resultatet er usynligt bagefter. Lad være. Næsten alle sunkne terrasser skyldes en bund, der ikke blev pakket nok. En ekstra halv time med pladevibratoren sparer mange timer med at rive det hele op igen senere.
Strøer i vater, og murpap der holder dem tørre
Læg strøerne ud oven på den faste bund, og ret dem til, så de ligger i vater på tværs og følger faldet på langs. Med justerbare fødder kan højden finjusteres under hver enkelt strø, så det hele kommer til at flugte. Tjek med vaterpasset hele vejen, for en skævhed her bliver til en skævhed, man går på resten af tiden.
Læg en strimmel murpap oven på hver strø, før brædderne kommer på. Den virker som en lille paraply, der leder vandet væk og holder strøerne tørre, så de holder mange år længere. Det er et lille trin, der gør stor forskel for underkonstruktionens levetid.
Hvor tæt strøerne skal ligge, afhænger af, hvor tykke brædderne er. Tynde brædder på omkring enogtyve millimeter har brug for støtte for hver fyrre centimeter, mens kraftigere brædder på otteogtyve millimeter klarer sig med op til tres centimeter mellem strøerne. Ligger strøerne for langt fra hinanden, fjedrer brædderne, når man går på dem.
Vælg og monter brædderne
Vælg træet efter, hvor meget vedligehold du orker. Lærk og andre hårdføre sorter holder længe og får en smuk grålig patina med årene. Trykimprægneret fyr er billigere, men kræver mere pleje. Komposit koster mest fra start og mindst i det daglige. Uanset valget gælder det, at selv det bedste træ ikke redder en dårlig bund.
Læg brædderne med mindst fem millimeter luft imellem, gerne lidt mere hvis brædderne er meget tørre, for de vil suge fugt og udvide sig. Luften lader træet arbejde med vejret og lader vand og fugt slippe væk i stedet for at blive fanget. Forbor altid ved bræddernes ender, så træet ikke flækker, og brug skruer beregnet til udendørs brug, helst rustfri, så de ikke ruster og giver grimme striber i træet. En lille klods eller en mønt mellem brædderne holder afstanden ens hele vejen.
Afslutning og vedligehold
Når alle brædder sidder, skæres kanterne rent af i én linje med en vinkelsliber, og skarpe hjørner slibes, så terrassen er rar at gå på med bare fødder. Til sidst får træet den behandling, der passer til lige netop den træsort, hvis det overhovedet er nødvendigt.
Derefter er der overraskende lidt at se til. Fej terrassen, hold mellemrummene fri for blade og snavs, så vandet kan løbe, og giv træet en behandling med jævne mellemrum, hvis du har valgt en sort, der skal plejes. Det er den lille, faste indsats, sammen med den faste bund og det rigtige fald, der gør forskellen på fem år og tyve.
Typiske fejl, og hvordan du undgår dem
- For lidt komprimering. Den klart hyppigste årsag til en sunken terrasse. Pak hvert lag grus helt, før du går videre.
- Intet fald, eller fald den forkerte vej. Vandet skal væk fra huset, ikke ind mod det. Sæt faldet af med snore fra start.
- Ingen luft under terrassen. Kan træet ikke ånde nedefra, rådner det indefra. Hold ti til femten centimeter fri højde.
- Brædderne lagt for tæt. Uden luft kan træet ikke arbejde, og vandet bliver stående. Hold mindst fem millimeter.
- Ingen forboring. Skruer i enden af et bræt uden forboring flækker næsten altid træet.
- For stor afstand mellem strøerne. Så fjedrer terrassen. Følg afstanden, der passer til bræddernes tykkelse.
Fremgangsmåden i korte træk
- Sæt af og find faldet. Mål terrassen op, sæt snore i de rette mål, og bestem et fald på omkring halvanden centimeter pr. meter væk fra huset.
- Grav ud. Fjern muld og græs, og kom et godt stykke ned, så der er plads til et bærende lag stabilgrus.
- Læg fiberdug og stabilgrus. Læg fiberdug i bunden mod ukrudt og opblanding, og fyld op med stabilgrus i tynde lag.
- Komprimer bunden. Kør hvert lag stabilgrus fast med en pladevibrator, til det er helt stabilt. Det er her holdbarheden bliver afgjort.
- Læg strøer og murpap. Læg strøer eller justerbare fødder ud i vater med det rigtige fald, og læg en strimmel murpap oven på hver strø, så de holder længere.
- Skru brædderne fast. Læg brædderne med mindst fem millimeter luft imellem, forbor ved enderne, og skru fast med skruer beregnet til udendørs brug.
- Skær kanter og efterbehandl. Skær kanterne rent af med en vinkelsliber, slib skarpe hjørner, og giv træet den behandling, der passer til sorten.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det at bygge terrassen?
En weekend for en terrasse på op til tyve kvadratmeter, hvis bunden er klar fra start. Selve brædderne går hurtigt. Det er udgravningen og komprimeringen, der tager tid, og det er også dem, der ikke må forhastes.
Hvor meget fald skal terrassen have?
Omkring halvanden centimeter pr. meter væk fra huset. Så løber regnvandet af i stedet for at samle sig i pytter eller stå ind mod muren.
Hvor dyb skal udgravningen være?
Regn med mindst femten til tyve centimeter stabilgrus under strøerne på fast bund, og mere hvis jorden er blød eller leret. Det lyder af meget, men det er hele grunden til, at terrassen ikke synker.
Skal der være luft under terrassen?
Ja, og det er vigtigere, end mange tror. Træet skal kunne ånde nedefra, ellers samler fugten sig, og terrassen rådner indefra. Hold typisk ti til femten centimeter fri højde fra jorden op til undersiden af strøerne, så luften kan cirkulere.
Hvor stor afstand skal der være mellem brædderne?
Mindst fem millimeter, og gerne lidt mere hvis brædderne er helt tørre, for så suger de fugt og udvider sig. Luften mellem brædderne lader træet arbejde med vejret og lader vandet løbe væk, så terrassen tørrer hurtigt igen.
Hvilket træ holder længst?
Lærk og andre hårdføre sorter holder typisk længere end trykimprægneret fyr, men koster mere. Komposit kræver mindst pleje. Uanset valget betyder en fast bund og det rigtige fald mere for holdbarheden end træsorten alene.